Radikale.net - åben for alle

Tags

 

Se tags"Tags" (engelsk) er stikord, der bruges til at beskrive det indhold, du opretter. Hvis du eksempelvis skriver et indlæg om den grønne skattereform, vil det give mening at tilknytte tags i form af stikord som ”skat”, ”miljø”, ”energi” og ”skattereform” .

Du kan frit knytte alle de tags til dine indlæg og events, som du mener, er relevante. Tags er 100 % brugerstyrede.


Tags er ekstra navigation


Tags kan benyttes til mange forskellige ting. En af de vigtige er, at de fungerer som ekstra navigation.


Hvis du klikker på tagget ”skattereform” på en af dine sider, så får du kun vist det indhold, du selv har tagget med ”skattereform”. Det gør det muligt hurtigt at bevæge sig rundt mellem dine indlæg, og du kan lettere skabe sammenhænge mellem det indhold, du opretter.


Du kan også gå til den generelle tag-side om ”skattereform”. Her får du vist det indhold, som forskellige brugere måtte have tagget med ”skattereform.


Du er din egen tag-redaktør


Du bestemmer selv hvilke tags, du vil knytte til dine indlæg og events. Du bør vælge det, der giver bedst mening for dig. Naturligvis kan der være en vis logik i, at du benytter de samme tags om de samme ting, da det så bliver lettere for dig selv og andre at overskue dit indhold.


Dine tags bliver også lagt ud i den fælles pulje af tags. Derfor kan det også være en god idé at holde øje med, hvilke tags andre benytter om deres indhold.


Genbrug tags


Når du opretter et nyt indlæg, kan du i højre side af skærmbilledet se en oversigt over de tags, du tidligere har benyttet. Du kan tilføje tagget til indlægget ved at klikke på det. Det gør det nemt at benytte de samme tags igen. Men husk, at tags er til for at skabe mening og sammenhæng. Så tænk over dine tags, før du publicerer dit indlæg.


Abonner på tags


Når du er inde på en tag-side, kan du vælge at abonnere på tagget. De tags, du abonnerer på, bliver vist på din profil. Så kan andre blive inspireret og lære dig bedre at kende. De tags, du abonnerer på, vil også blive brugt til at udvælge indhold, så du i takt med, at Radikale.net udvikles får et værktøj, der er personligt tilpasset.


Du kan også bruge tags til at finde andre personer, der abonnerer på samme stikord. Brug kort sagt tags til at finde andre og til at blive fundet.